top of page

Sailing 2025

September til november 2025

Villa Split er på ABC-øerne

Villa Split sejler mellem de tre øer Aruba, Bonaire og Curacao hele efteråret

Villa Split er nået frem til disse tre skønne øer i det sydlige Caribien, også tidligere kendt som en del af De nederlandske Antiller, og vi bliver her frem til slut november.

ABC-øerne er rigtige ferieparadiser. Der er skønne hvide strande, med kun ganske få gæster, for øerne er ikke ramt af masseturisme.

 

De tre øer har et tørt og varmt klima og en konstant vind, der gør klimaet umådeligt behageligt.

 

Vandet omkring øerne er krystalklart, og der gøres meget, for at holde den høje vandkvalitet. Øerne er blandt andet kendt for at være blandt Caribiens bedste dykkerspots. Der er et fantastisk dyreliv i havet, som man kan nyde både som snorkler og især som dykker. Der er gode muligheder for at lære eller træne snorkling, fridykning eller dykning og der er både dykkerskoler og -kurser på alle tre øer.

 

Der er også strande, hvor der er ideelle forhold til både at kite-surfe og vind-surfe – eller selvfølgelig bare få sig en dejlig sol-badetur.

 

Øerne selv byder også på interessante historier og oplevelser; naturparker, fantastiske landskaber, historiske byer, unikke vidnesbyrd fra fortidens kolonitid og masser af spændende dyreliv.

 

Øerne er tidligere Nederlandske kolonier, så nederlandsk er et af flere sprog på øerne, sammen med papiamentu (en blanding af spansk, portugisisk og nederlandsk), spansk og engelsk. De tre øer fungerer som tre selvstændige lande, men med et tæt samarbejde. Dog har hvert land sin egen valuta, flag og regeringer, så der skal cleareres både ind og ud af hvert land, når man sejler mellem øerne.

 

Vinden her er meget stabil. Der blæser en konstant brise fra øst, så det er mest bekvemt at sejle fra øst mod vest; fra Bonaire til Curacao og eventuelt videre til Aruba.

 

Det er nemt at komme hertil, for der er daglige direkte flyafgange fra Amsterdam til Curacao/ Bonaire.

 

Villa Split tilbyder ophold på skibet for grupper af fire til seks personer, med mulighed for at besøge en eller flere af øerne og opleve det fantastiske klima og det turkisblå hav.

Som sædvanligt er et ophold på skibet med alt inklusive, alle måltider og drikkevarer og adgang til skibets udstyr; dinghyen (jollen, der fragter os i land, når vi ligger for anker/bøje), to sæt dykkergrej, snorkeludstyr og to SUP. Villa Split har fire dobbeltkahytter med eget toilet og bad, der står klar til at modtage jer, når I kommer. Der er kort sagt sørget for alt, mens I er om bord på skibet.

 

Der kan snorkles og dykkes fra både skibet og skibets dinghy. Vi kan trække dinghyen op på de hvide strande med en picknikkurv, hvis det er det, der er dagens program. Vi kan sejle ind til en dinghy dock og leje en bil til en tur rundt på øen eller sejle jer ind til et dykkerkursus, I har tilmeldt jer.

 

Mulighederne er mange, det meste kan lade sig gøre.

© 2025 Sailing Villa Split Ltd

bottom of page